OM MIG

Min professionelle baggrund 

  • Uddannet psykolog fra Københavns Universitet. København 1995 

  • 13 års ansættelse i voksenpsykiatrien i København og RegionH (fastansættelser på Sct. Hans Hospital, Bispebjerg Hospital, Gentofte Hospital) 

  • 14 år som selvstændig psykolog. Ud over tusinder af timers terapeutiske samtaler har jeg sideløbende arbejdet med: 

  • Supervision, individuelt og i gruppe, af psykologer, læger samt tværfagligt personale i psykiatri og socialpsykiatri  

  • Undervisning i sundhedsfaglig kommunikation for KBU læger, læger i speciallægeuddannelse, medicinstuderende, specialsygeplejersker, sygeplejersker og lægesekretærer. 

  • Facilitator ved kommunikationstræning, særligt med brug af forumteater og rollespil i samarbejde med professionelle skuespillere 

Autoriseringer og yderligere uddannelse

Godkendt autoriseret psykolog samt Specialist i Klinisk Psykolog og Psykoterapi.

Videreuddannet i Eksistentiel-fænomenologisk Psykoterapi

Uddannet instruktør i Mindfulness

Har en stor mængde kurser bag mig og herfra yderligere viden om psykodynamsik terapi, eksistentiel-fænomenologisk terapi, psykologkognitiv terapi, metakognitiv terapi, narrativ terapi mv

Egenterapi (når psykologen/terapeuten selv går i terapi) igennem mange år.

Også mange års erfaring med meditation - herunder Kriya Yoga, Vipassana, TM/Transcendental Meditation mv. 

Uddannelsesforløb i esoterisk kristendom hos Lars Muhl.

Samarbejdspartnere

Jeg samarbejder med de fleste forsikringsselskaber. 

Jeg har et fast samarbejde med flg: 

  • Region Hovedstaden Psykiatri

  • ABC Klinik, der via PFA servicerer ansatte på Novo Nordisk 

  • Aurehøj Gymnaisum

  • Virum Gymnasium – her fastansat to dage ugentligt.

Privat

Er født i 1964 og opvokset i Vendsyssel, Nordjylland. Privat bor jeg sammen med mind mand gennem 25 år og har med ham en voksen søn start i 20’erne samt en bonus søn i 30’erne. Jeg dyrker yoga og qigong, er glad for natur og vandring i både by og land. Jeg har sunget en hel del igennem mit liv og indenfor forskellige genrer, både rock, jazz og klassisk. I disse år er det middelaldersang, og jeg medlem af Det Danske Hildegard Ensemble.

Humor siges at være livets salt. Jeg sætter stor pris på at le ad de tossede sider i tilværelsen. Jeg griner dog ikke altid, men tror på, at latter kan virke forløsende, åbnende og helende. I terapien er der plads til lidt af hvert, når situationen byder op hertil.