VOKSNE
Kriser
Krise er ligesom stress blevet et ord, vi ofte bruger. Skønt det kan pege på alvorlige tilstande, er kriser helt uundgåelige i et menneskeliv. Og faktisk meget udviklende. Typisk indfinder en krise sig, fx:
Når der sker noget nyt i livet, fx i overgangen mellem ung og voksen, ved nyt job, ny partner, en flytning o.lign
Når vi – måske ufrivilligt - står overfor forhindringer på den vej, vi havde udset os, fx ved afskedigelse, skilsmisse eller dødsfald.
Når vi føler os handlingslammede, frygtsomme over for det nye, eller bare er uendeligt trætte af det liv, vi befinder os i. Det kan ske i relation til andre mennesker, til vores arbejdsliv, der pludselig tager en drejning eller nærmer sig sit ophør. Det kan være forbindelse med beslutninger og valg, vi står overfor, men viger tilbage for at træffe. Se også under eksistens.
Stress
Handler ofte om work-life balance. Vi kan få stress at have for meget men også for lidt at lave. Når stress kommer i forbindelse med arbejdslivet, kan det skyldes generel metaltræthed, omstrukturering på arbejdspladsen, en ny chef, nye uoverskuelige opgaver eller simpelt bare for meget/lidt på flere planer. I privat- og familieliv kan vi rammes af parforholdsproblemer, børn der mistrives, sygdom, dårlig økonomi mv. Du oplever måske, at du plejer at fungere godt, men en dag kan du ikke komme ud ad sengen, eller du græder hele vejen til jobbet, så du er nødt til at vende om … Meningen med det hele er pludseligt væk. Du føler måske vrede mod chefen, kollegaen eller dig selv. Stress er uundgåeligt forbundet med et stærkt ønske om at gøre tingene godt nok og frygten for ikke at slå til. Du kan være fanget ind i en spændetrøje og et krav ude- eller indefra om gøre mere, være bedre, hurtigere, stærkere. Det tærer på overskuddet, ofte også nattesøvnen, balancen, nærværet til andre og kontakten til dig selv. Det er altid en god ide at tale med en professionel, inden man har kørt sig selv ud over rampen. Vi skal ikke stole alene på vores egen dømmekraft i en presset situation. Brug omgivelserne og snak gerne med en professionel.
Angst
Angst hører til menneskelivet. Vi kan ikke helt undgå den, og den bringer måske et vigtigt budskab med sig om en ubalance i dig, som du bør se på. Angst kan have mange ansigter: Panikangst, fobier, OCD og generaliseret angst for at nævne de primære former. De opleves forskelligt:
Panikangst er ikke farlig men hårdtslående, og har man først mødt den, ønsker man for enhver pris at det ikke sker igen. Så bliver man ”angst for angsten”.
Ved fobier er der noget/steder/situationer, man oplever ubehageligt og derfor undgår. Giver man efter for undgåelsesadfærden, giver man også angsten mere plads. Den vokser, og du kan blive meget ufri.
Ved OCD har du tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Også her er du også som regel ufri. Der er bestemte ting, du finder tvingende nødvendige at gøre, sige, tænke – for at undgå angsten.
Ved generaliseret angst går du måske med en knugende fornemmelse, der ikke retter sig mod noget specifikt, men bare føles som om den tapper dig for energi og livsglæde. Vi mennesker vil typisk gerne føle kontrol, fordi vi forbinder det med tryghed. Det er forståeligt, men jo mere vi bliver afhængige af kontrol, jo mere inviterer vi angsten indenfor.
Der findes flere former for angst. Ring eller skriv evt på forhånd, så vi kan afklare, om jeg er det rette match.
Psykisk eller fysisk sygdom
Er du fysisk eller psykisk syg, har du som regel nogle ledsagende udfordringer i form af frygt, ensomhed, vrede, skyldfølelse mv. Er du pårørende til et menneske med en diagnose, kan du have tilsvarende følelser, men hvor udfordring for eksempel magtesløsheden ift at ”se på”, hvordan din partner/familiemedlem/ven håndterer sin sygdom. Nogle diagnoser udløser hjælp fra det offentlige direkte fra hospitalet. Eller der findes patientforeninger med ekspertise. Sammen kan vi afklare, om jeg er den rette til at hjælpe dig. Se evt også under eksistens.
Relationer
Vi mennesker er sociale flokdyr. Vi har brug for hinanden, og vores trivsel er grundlæggende afhængig af at være forbundet med andre, at have en plads i fællesskabet. Der kan være mange kvaler direkte forbundet med netop det behov. Undervejs i livet møder vi nye mennesker, men vi mister også relationer; bliver måske skilt, oplever dødsfald, flytter et nyt sted hen, bliver afskediget fra jobbet, færdiggør en uddannelse. Begivenheder som både kan kaste os ud i ensomhed og relationer, som vi befinder os dårligt i. Ikke altid kan vi vælge, hvem vi omgås i hverdagen. Hvis relationer bliver udfordrende i en grad, hvor de går ud over trivslen, er det værd at tale med nogen herom.
Eksistens
Så længe vi er i live, eksisterer vi. Det stiller vi i dagligdagen ikke mange spørgsmålstegn ved. Men går livet går os imod, kan vi pludseligt blive opmærksomme på det på en ny måde. Måske frygter vi at miste det, eller det modsatte. Måske ser vi det som en kamp, et hårdt lod, en gave vi ikke fortjener, eller et sted vi aldrig ønsker at forlade. Mange af de store og små valg vi træffer, kan fortolkes ind i vores forhold til livet og døden. Hvad har vi egentlig af håb, forventninger, krav og frygt forbundet med netop det liv, vi har skabt os. Og med udsigten til, at vi skal herfra en dag. Er du for eksempel ramt af en sygdom eller ulykke, kommer du uundgåeligt i kontakt med et eller flere grundvilkår ved din eksistens og den uundgåelige sårbarhed forbundet hermed.